Om HjerteRum
Historie, team og værdier

Vores historie
Ideen om HjerteRum blev født i 2017
Siden da har en gruppe insisterende piger gjort ide til handling, og har skabt et konkret initiativ, der lader pigers stemmer blive hørt, og hvor de har skabt et rum for dem selv og andre piger, som de ikke oplevede at kunne finde andre steder.
Efter talrige ansøgninger og uendeligt mange møder med en masse gode mennesker, lykkedes det hen over årene, at få midler til at åbne vores første lokaler – aktivitetshuset på Amager.
Vi slog dørene op i 2017 Siden har vores fællesskab vokset sig større og stærkere, og i efteråret 2020 fik HjerteRum 50 nye medlemmer på bare to måneder.
I dag har vi tre aktivitetshuse, og vi mærker en stor interesse for HjerteRums mission fra mennesker over hele landet, der ønsker at give piger og unge kvinder fællesskaber de vokser og udvikler sig af.
HjerteRums rejse er kun lige begyndt.
Team & kompetenceprofiler
Kvinderne bag HjerteRum
Sarah Falster
Daglig leder
Sarah er uddannet pædagog og efterfølgende cand.pæd i Pædagogisk Psykologi med speciale om pigearbejdet på Indre Nørrebro.
Sarah har arbejdet i det pædagogiske felt siden 2006, primært med udsatte børn, unge og familier - de fleste år i ungdomsklubber og væresteder, samt gadeplansmedarbejder og kontaktperson. Sarah har også arbejdet på akut - og døgnområdet, som vikar, nattevagt og samværskonsulent.
Sarah har også arbejdet frivilligt med piger i flere år blandt andet som projektleder i Tingbjerg Pigeklub (Red Barnet Ungdom) samt andre projekter på Nørrebro sammen med de boligsociale indsatser, Mellemfolkeligt Samvirke og Blågårdsbunkeren.
Kontakt:
Mail: sarah@hjerterumdk.dk
Telefon: +45 5128 0086


Nicmo
Socialrådgiver
Nicmo er 30 år og uddannet socialrådgiver.
Nicmo arbejder til dagligt med de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.
Nicmo har de sidste 4 år lavet boligsocialt arbejde på Nørrebro med fokus på at skabe de bedste muligheder for børn og unge i området.
Nicmo brænder for Hjerterum og pigers ret til fællesskaber, hvor de bliver rummet og accepteret.
Kontakt:
Mail: nicmo@hjerterumdk.dk
Telefon: +45 6057 4861
Maria
Pædagog
Maria er 36 år, og uddannet indenfor pædagogik og psykologi.
Maria arbejder til dagligt med børn og unge, der står udenfor det skolemæssige fællesskab, og hun ved derfor, hvor vigtige fællesskaber er, uanset kontekst.
Maria brænder for Hjerterum, fordi pigefællesskaber, og pigers ret til bare at være sig selv, har brug for mere opmærksomhed i Danmark.
Maria er primært på Nørrebro om tirsdagen.
Kontakt:
Mail: maria@hjerterumdk.dk
Telefon: +45 5128 0585


Liv
Pædagog
Liv er 33 år, uddannet inden for pædagogik og i gang med en efteruddannelse inden for psykologi.
Liv har de sidste mange år arbejdet med unge, som lever på kanten, og af forskellige årsager føler sig ekskluderet i samfundet. Liv har tidligere været frivillig i et ungefællesskab for piger på Nørrebro, og ved, hvor vigtigt det er for unges udvikling og trivsel at indgå i positive fællesskaber, hvor de har mulighed for at danne trygge relationer til andre unge.
Liv brænder for HjerteRum og pigers ret til fællesskaber, og mener, at der er for lidt fokus og for få ressourcer på området.
Liv er primært tilknyttet HjerteRum Nordvest.
Kontakt:
Mail: liv@hjerterumdk.dk
Telefon: +45 6058 4099
Besøg os i aktivitetshusene
HjerteRum Amager
Gullandsgade 17
2300 København S
HjerteRum Nørrebro
Lundtoftegade 21-23
2200 København N
HjerteRum Nordvest
Borups Allé 261
2400 København NV
HjerteRum
HjerteRum er et fællesskab og et frirum for unge kvinder, hvor de får plads til at være dem selv, og finde deres egen identitet, imens vi støtter dem i at opbygge solidariske relationer, baseret på et autentisk ønske om at styrke, støtte og lytte til hinanden.
Læs mere om HjerteRum her.
Kontakt HjerteRum